mandag den 12. august 2013

Så er løbefesten i Viborg slut og de ømme stænger er blevet velplejet med to dages pause.
80 km blev det til i løbet ad de 12 timer som blev løbet i silende regn det meste af eftermiddagen.
Fysikken var ok, da jeg lagde ud i et langsomt tempo. Regnen gjorde dog at kroppen var kold og våd det meste af tiden, hvilket gjorde det nødvendigt med mange pauser tøjskift. Men ialt er jeg er godt tilfreds med resultatet som dog ikke var prangende.

Løbeklubben på Facebook stillede op i Viborg med fantastiske 100 løbere hvilket gjorde det til løbeklubbens største arrangement nogensinde. Jakob Lind Tolborg stiftede Løbeklubben på Facebook for nøjagtigt 5 år og han blev derfor naturligvis fejret på bedste vis med kage og en gavecheck fra medlemmerne.
Maden var i topklasse og blev lavet af vores "madmor" der var med det meste af døgnet og som sædvanlig var der et kæmpe kage/slikbord. Radio Viborg fangede mig sent på formiddagen søndag og spurgte til min netop hentede medalje.
De spurgte desuden lidt til strabadserne i løbet af de 12 timer og jeg gav dem et indblik i løbeklubbens aktiviteter.

søndag den 14. juli 2013

Tillykke Anette F

Så lykkedes det for Anette F. At gennemføre sit projekt 365/366 Marathon i Næstved.
Hun er en inspiration for alle os motionsløbere der har svært ved at motivere os selv.

Hjertelig tillykke Anette Fredskov. Du er ganske enkelt for sej.

tirsdag den 18. juni 2013

Vrøgum løbet 2013


Fredag d. 15 juni var det endelig tid for det årlige Vrøgum løb. Jeg havde besluttet mig for 8 km. Desuden var det dagen hvor jeg startede på 3 ugers ferie.
Efter at have knalleret til Vrøgum fra Gørding og ankommet kl. Ca. 17.30 var det tid at afhente startnummer. Jeg nåede derefter lige at hilse på flere løbekammersjukker der skulle løbe halvmarathon inden de startede kl. 18.
Kl. 18.40 startede jeg langsomt op med en gang let løben i området inden arrangørerne havde fælles opvarmning fra scenen kl. 18.45

Jeg havde besluttet mig for hjemmefra, at sætte et ret godt tempo fra starten, så jeg idet mindste kunne følge med/se Preben Sønderup den første kilometer. Jeg startede også temmelig hårdt ud, med 4:40 Min/km, hvilket dog hurtigt viste sig at være for hurtigt til min form p.t.
Horder af løbere overhalede derefter Herr Krintel indtil jeg fik stabiliseret mit åndedræt og puls, men km. 3-5 var den rene overlevelse for mig. Da jeg endelig fik stabiliseret kroppen igen kørte det faktisk udemærket indtil mål, med en del overhalinger til følge. 40:56 min. Kan jeg kun være tilfreds med her bagefter, dog ville jeg gerne have været under de magiske 40 min for de 8 km.
Efter at have hentet diplom og have skiftet mit svedige tøj, kom turen til obligatoriske grillpølse og den dejlige sodavand. Efter præmieoverrækkelsen og alle lodtrækningspræmierne kørte jeg hjem efter et super godt og vellykket arrangement, som sædvanlig, fristes jeg til at sige!